Opskrifter og ideer til nem aftensmad (også til børn)

Du kender det sikkert, klokken nærmer sig spisetid og du har ingen idé om hvad I skal spise til aftensmad.

I denne artikel får du tips til nem og hurtig aftensmad, så næste gang du mangler ideer til aftensmad er du helt sikkert lidt bedre forberedt til mødet med køleskabet.

Du får også 5 ultra nemme opskrifter på aftensmad, så nemme at børn kan hjælpe med at lave dem, og ikke mindst vil spise med største velbehag – og som en bonus har vi samlet de bedste fiduser til nem aftensmad der kan laves i forvejen.

Spar tid og penge og lav sund aftensmad med en madplan

Alle snakker om det men den, men i virkeligheden er det de færrest af os der har en… Vi snakker naturligvis om madplanen.

Med mindre du har styr på alle rester i køleskabet og tilfældigvis huskede at købe laks, asparges og boghvedenudler er der en god chance for du kan have gavn af en madplan.

Med en god madplan bliver det lettere at lave sund aftensmad og du slipper for den paniske vandring langs køledisken i supermarkedet.

En madplan behøver ikke strække sig over en hel uge for at være effektiv. Du kan planlægge din mad 3 dage af gange og få næsten alle fordelene fra en ugeplan.

Som du måske har spottet planlægger vi kun mad til 6 af ugens dage, og det er helt bevidst. Den ikke skemalagte dag giver plads til spontane invitationer af venner og familie etc.

Går det til en rutine at lave indkøbsliste til madplanen fx lørdag og tirsdag og inddrag gerne dine børn. De fleste børn synes det er sjovt at finde på retter til aftensmaden og hvis de har været med til at vælge plejer de også at spise det.

Har du en tildens til altid at vælge mellem de samme 7 rette så lav et par benspænd for dig selv, det hjælper med at varierer aftensmaden.

Gode eksempler på benspænd er temadage som fx:

  • Vegetar / Vegansk mandag: Men en fast kødløs dag tvinger du dig selv til at tænke flere grøntsager ind i hverdagen. Tag udgangspunkt i årstidens råvarer, og genopdag glemte grøntsager.
  • Onsdag er fiskedag: En fast ugentlig fiskedag er særlig god hvis I har lidt svært med at få fisk ind i dagligdagen. Fisk kan tilberedes på et utal af måder så selv de mest kræsne kan med lidt øvelse være med.
  • Torsdag spiser vi grød: Grød er lækkert, mætter og koster næsten ikke noget. Hvis I spiser grød til aftensmed en gang om ugen sparrer I hurtigt mange penge, måske kan grøddagen finansierer sommerferien?
  • Børnenes dag i køkkenet: Vælg en fast dag hver uge hvor børnene står for madlavningen. Selv de helt små synes det er sjovt og spændende at være med (eller bestemme). Læs kogebøger sammen og find inspiration på nettet. Der findes mange opskrifter på nem aftensmad børn kan lave.

Find selv på flere benspænd – Det er sjovt, og der går hurtigt sport i at overraske familien. Dogmereglerne for aftensmaden styrker din kulinariske kreativitet og tvinger dig til at tænke ud af boksen.

Du vil sikkert opleve at du bliver mere sikker i køkkenet og får lettere ved at finde på ny rettet ud fra det der nu er i køleskabet.

Nem aftensmad fra køleskabet

Nogle hader det, men for mig er der ikke meget der er mere tilfredsstillende end at tage en rest ud af køleskabet og forvandle den til en ny ret.

At finde aftensmaden i køleskabet er en af de nemmeste og billigste måde at der findes, og så er det en eminent måde til at minimerer madspild.

Med et par enkle tricks kan man hurtigt omforme aftensmaden fra aftenen før til en lækker ret, der er både spændende og sund.

Her er et par forslag til hvordan du let udnytter rester og laver nem aftensmad fra køleskabet:

Køleskabssuppe – Et kig i grøntsagsskuffen kan ofte være lidt deprimerende. Slatne gulerødder og halvdødt kål ligger sammen med bløde kartofler og venter på at blive smidt ud. Heldigvis kan du lave verdens hurtigste suppe af overskuddet fra køleskabet.

Snit grøntsagerne og brun dem let i en stor gryde. Tilsæt et par dåser hakkede tomater og samme mængde grøntsagsbouillon (meget gerne fra terning). Kog til det hele er mørt og smag til med samt og peber.

Har du kogte eller dampede grøntsager som fx kartofler, broccoli eller gulerødder liggende i køleskabet kommer du også bare det i suppen og en lille kød rest som fx skinke er også rigtig lækkert.

Orientalsk risret – Denne ret er endnu en variation over temaet tøm køleskabet, og du starter den op på samme måde som køleskabssuppen.

Når dine grøntsager har fået en smule farve tilsætter du en stor spiseskefuld karry og rister det hele godt af. Så tilsætter du ris og vand som du normalt koger ris.

Når risene er kogt er aftensmaden klar. Denne ret bliver særlig lækker hvis du tilsætter en klat kødsovs eller en rest kylling.